FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER

Mere end bare en "klat".

I de seneste år har manden virkelig claimet sin plads i fødslen, forberedelserne og faderskabet. Dette har givet en kæmpe tryghed for den vordende mor. Lad os hylde alle mændene for deres kæmpe, kærlige indsats!

Der er ofte stor forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever vejen mod en ønsket graviditet og særligt, hvis der kommer udfordringer eller bump undervejs. Mandens rolle op til ønsket graviditet har igennem årtier været begrænset til at levere en sædprøve og hente syltede agurker. For mange mænd kan det være en svær proces, hvor de føler sig sat på sidelinjen og med egen skæbne ude af hænderne. Det er hende, der lægger krop til, det er hende, der mærker hormonerne køre rundt. Og det er hende, der bliver talt til af det sundhedsfaglige personale. 

Manden kan meget let gå hen og nedtone egne følelser i ønsket om at passe ekstra godt på hende i den svære tid. Vi besluttede os for at stille skarpt på mændenes rolle i graviditeten, forældreskabet og vejen dertil – skammen over ikke at kunne ‘levere’, sædkvalitet samt tabuet bag dét at være mand i fertilitetsbehandling. I denne episode af “Join the Pudding Club”  inviterede vi derfor professionel danser og nybagt far, Michael Olesen, og Chefpsykolog ved Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, ind til en samtale om netop dette. 

“It takes two to tango”

Vejen mod familieforøgelsen er som oftest centreret omkring kvinden, da det er kvinden, der får hormonerne, kvinden, der gennemgår de kropslige forandringer og mærker konsekvenserne, hvis det ikke er så ligetil som først tiltænkt. Dette er alt sammen noget, som mændene som sådan ikke kan sætte sig ind i, da de ikke mærker det på egen krop, men er det nu også helt rigtigt? 

Svend Aage Madsen har beskæftiget sig med mænds fysiske -og mentale sundhed i mange år, og mener, at der er behov for nytænkning vedrørende mandens rolle i op til graviditeten. Han lægger vægt på, hvor hårdt det kan være for manden, når alt ikke flasker dig at blive tilsidesat, når manden som oftest  har et ønske om at deltage ligeligt som sin partner.  

Der er med tiden kommet et nødvendigt -og større fokus på manden, da han ligeledes gennemgår enormt mange følelser, tanker og tabuer forbundet med den svære rejse til at blive gravide - ligesom kvinden. Og disse handler om andet og meget mere end en sædprøve. Dog har det været svært for Michael Olesen at åbne op omkring disse, da han følte det som et stort tabu og et nederlag:

“Det er ude af ens hænder. Man har ikke så meget indflydelse. Man er denne der person, som kommer og levere klatten i bægeret og er ikke rigtigt så meget andet. Det er en meget ubehagelig følelse at have som mand."

Ramt på mandigheden 

Svend Aage Madsen står bag en undersøgelse blandt 210 mænd i fertilitetsbehandling, der viser, at op mod en tredjedel af mændene følte sig ramt på deres mandighed, fordi de ikke kunne få børn på naturlig måde. Michael Olesen fortæller her, hvordan han følte det som et kæmpe tabu i starten:

"Det var et stort slag i hovedet som mand at få at vide, at man ikke kan gøre sin kæreste gravid. Det skal vi være bedre til at dele mand og mand imellem – det var en stor lettelse for mig, at alle pludselig vidste det.”

Mandens rolle i rejsen mod familieforøgelsen kan altså være enorm svært for nogle at sætte ord på. Og det er måske manglen på ord, der gør, at det i mange tilfælde ikke bliver talt om. Mandens sædkvalitet er i høj grad et tabu, eller måske er det bare ikke noget, som man som mand har lyst til at dele med sine nærmeste, da det kommer for tæt på? Hvis der var flere ord at tale ud fra eller flere mænd, der delte ud af deres oplevelser - ville det så gøre processen lettere og mere tryg? 

Michael Olesen oplevede i hvert fald, at han havde svært ved at åbne op, da det på mange områder heller ikke var noget, som han mente kom andre ved: 

“Det her var for mig, i starten, også et kæmpe tabu. Det her var for mig ikke noget, jeg havde lyst til at snakke med hverken mine bedste venner eller bekendte om. Det her var noget, som jeg holdt mellem min kæreste og min tætteste familie. Jeg syntes, at det var mega pinligt, at vi skulle igennem det her. Jeg syntes, at det var mega pinligt for mig som mand, at jeg ikke kunne levere, når jeg skulle," fortæller Michael Olesen.

I dette citat lægger Michael vægt på pinligheden over ikke at kunne levere, når han skulle. Og det er her, at mændene måske i højere grad skal tages med gennem processen, så de forstår alle mekanismerne bag en graviditet og ikke fyldes med skyld og skam over, at de ikke lever op til dét, at være en "rigtig mand". 

Meget mere end en sædprøve

Det blev tydeligt efter dette interview, at der er så meget mere på spil end en sædprøve. Med en professionel og øget opmærksomhed på aktivt at involvere og ligestille manden i graviditetsrejsen, har det nemlig vist sig at kunne gavne parret her og nu, men også langsigtet, da informationerne ligeledes vil kunne nå manden, og han derfor ville kunne tage nogle afgørende valg om eksempelvis livsstilsændringer. Involveringen af manden kan samtidig gøre behandlingen mere familieorienteret, tryg og målrettet parrets ønske om at blive forældre.

For Michael Olesen blev det vigtigt at dele ud af sin historie efter noget tid, da han fik nok af at bortforklare, hvorfor ham og hans kæreste ikke havde -eller skulle have børn. I stedet åbnede han op, og her gjorde han sig en afgørende erfaring; nemlig at han bestemt ikke var alene om at føle og tænke, som han gjorde. 

“Jeg fandt pludseligt ud af, at vi var mange flere om det her. Og jeg kunne mærke, at der var et stort tabu omkring det, også for de mennesker der stod i samme situation, som jeg forsøgte at snakke med om det.” 

Vi vil gerne takke Michael for at dele sin historie og for at lade os få et indblik i de følelser, man som mand kan gennemgå i rejsen mod familieforøgelsen. Vi håber, at det kan være med til at åbne op for dialogen og tale om de svære ting, der kan være forbundet med at være mand i denne proces.

Manden og hans styrke skal hyldes, og det gør vi i denne episode sammen med Rigshospitalet Chefpsykolog, Svend Aage Madsen, og Danmarks modigste sportsmand, Michael Olesen. Hvis du vil høre hele samtalen mellem Tine Stampe, Michael Olesen og Svend Aage Maden, så klik her 

Roar — blog

Velkommen til RoarBlog

På vores blog deler vi viden, meninger og generel begejstring om, hvad det vil sige at leve et sundt liv. Vi håber, du vil få lige så meget ud af at læse vores posts, som vi har fået ud af at skrive dem.

  • 8/9-2023

    Et vigtigt valg alle gravide bør tage stilling til: Folat vs. folinsyre?
    Valg af folat eller folinsyre før og under graviditeten er et vigtigt spørgsmål, som alle gravide bør overveje. Vidste du fx at der er forskel...
  • 11/4-2023

    Cyklus, ægløsning og graviditet efter spontan abort
    Cyklus, ægløsning og graviditet efter spontan abort. Spontan abort betyder, at man mister fosteret før uge 22. Mellem 15 til 20 % af alle graviditeter...
  • 22/6-2022

    'Join the Pudding Club' overvejer du at bliver forældre ved hjælp af donorsæd?

    Overvejer du at bliver forældre ved hjælp af donorsæd, er du på vej ind i en proces, hvor du skal foretage en række...

  • 16/5-2022

    Hvad gjorde du? Efterfødselssamtale med Tine Stampe
    Jeg har ikke talt ret meget om min graviditet - hverken på de sociale medier eller blandt netværk og venner. Det er egentlig...
  • 23/4-2022

    'Join the Pudding Club' Hvordan fortæller du chefen du skal på barsel?
    Størstedelen af alle kvinder oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv at skulle fortælle deres arbejdsplads, at de er blevet gravide. Men...
  • 10/4-2022

    'Join the Pudding Club' med Fertilitetsprofessor Peter Humaidan

    Fertilitetsprofessor Peter Humaidan er gæst i anden sæson af ‘Join The Puddingclub’. Og det er ikke kun, fordi han ved alt om “supersæd”, som han...

1/6

Se alle artikler

Good things will happen